Kulturkompasset | critics of culture events

60 ansøgere til Årets Nordiske Scenekunstbegivenhed


Omkring 60 teatre og hundrede scenekunstnere og performere fra hele Norden er med i konkurrencen om at modtage tre millioner danske kroner i støtte fra Nordisk Kulturfond i år.  
Nordisk Kulturfond sætter i 2010 fokus på scenekunsten, for at give Nordens skuespillere, performere, dansere, dukkeførere, digitalkunstnere, musikere og cirkusfolk en mulighed for at udvikle et storslået kulturprojekt på tværs af landegrænser og traditioner.

nordisk-kulturfond-logoFonden har modtaget 22 ansøgninger med hver cirka tre nordiske samarbejdspartnere til den ekstraordinære millionstøtte, Årets Nordiske Scenekunstbegivenhed”.

– Jeg kan for nuværende kun afsløre, at scenekunstprojekterne spænder meget vidt og vidner om, at masser af kreative nordboere har lyst til at udvikle kunst og kultur i samarbejde med deres søsterfolk. Det er jo Fondens fornemste mål at være en pekuniær affyringsrampe, der gør det muligt for de mange dygtige kunstnere at berige hinanden med de kulturforskelle, der hersker i Norden, trods vores store fællesskab, siger Karen Bue, direktør for Nordisk Kulturfond.

Blandt ansøgerne er kunstnere fra ny-cirkus feltet, dukke- og figurteater, nationalscenerne, interkulturelle teatergrupper, musikdrama, symfoniorkestre og geografisk er alle fem nordiske lande og Åland, Færøerne og Grønland repræsenteret.

Ansøgningsfristen til denne såkaldte ”Årets Nordiske Scenekunstbegivenhed” udløb den 15. februar, og ansøgerne kæmper nu om bedømmelseskomiteens gunst og muligheden for at få bevilget et millionbeløb til deres nordiske kultursamarbejde.
Det er fjerde gang, at Nordisk Kulturfond øremærker et millionbeløb til et ekstraordinært projekt for at skabe særlig opmærksomhed på det nordiske kultursamarbejde

.
Denne særlige pulje uddeles hvert andet år. I 2010 har Fonden valgt at sætte fokus på scenekunsten.
En til lejligheden sammensat bedømmelseskomité afgør sammen med Nordisk Kulturfonds bestyrelse den 11. maj, hvilket projekt der udpeges til ”Årets Nordiske Scenekunstbegivenhed”.

www.nordiskkulturfond.org

”Årets Nordiske Scenekunstbegivenhed”. Nordisk Kulturfond

”Årets Nordiske Scenekunstbegivenhed”. Nordisk Kulturfond

Tagged as: , , ,