af John Christiansen – d. 4. januar 2014

Aarhus Symfoniorkesters nytårskoncert(er) udvikler sig til noget andet, end man forventer ved blot at se programmet, nemlig til charmerende selvironisk morskab med god musik som ballast

Skuespillerinden og sopranen sang Mozarts forfører Don Juan. Dirigenten steg ned fra podiet og sang den charmerende bondepige Zerlina, som faldt for forføreren, mens tenoren benyttede lejligheden til at springe op og dirigere symfoniorkestret. Og det havde koncertens tre hovedaktører faktisk også sans for. Det kan man da kalde en omvendt koncert.

Man havde ellers før koncerten siddet og mumlet for sig selv over det rodede program. Kunne Aarhus Symfoniorkester ikke have fundet en stærkere rød tråd eller to at binde det op på? I programmet læste man for eksempel, at vi skulle høre ”Donau” i uddrag placeret mellem ”Farinelli” og den kolde håndspålægning fra ”La bohème”. Uddraget af Donau var måske det lille stykke af den gamle Donau-flod, som nu smuldrer gennem Wien, mens den rigtige flod strømmer uden om Donaustaden?

Nej, man havde fundet en anden rød tråd eller rettere andre røde tråde I programmet, og de mest iøjnefaldende havde ikke noget direkte at gøre med musikken, sådan da. Lad os først holde os til ”Donau”. Dirigenten var Michael Bojesen, som var dommer i tv-udsendelserne ”Maëstro”, hvor deltagerne var, ja, det skal man være forsigtig med at udtale sig om, lærte man, men lad os sige dirigenter uden erfaring. Aftenens kvindelige konferencier (og Don Juan) var netop skuespilleren Sofie Lassen-Kahlke, som nåede finalen i konkurrencen i 2011, og, som jeg husker det, også var mit valg  til førsteprisen.

Så kunne eller burde man have gættet sig til, at hun ville, absolut ville dirigere ”An der schönen, blauen Donau”. Vi fik bare for lidt af den. For lidt af wienermusikken, som hører nytåret til. Sofie Lassen-Kahlke måtte gerne have fortsat.

Så skal det lige siges, at man får et godt lille, både sjovt og lærerigt kursus i udtalen af de vanskelige italienske musikudtryk og navne af Mester Bojesen.

To Københavnere og en Herning-dreng

Tredje hjul var tenoren Peter Lodahl. Det var nok de to københavnere, der stod bag den talte tekst og de små næsten sketchagtige indslag. De var fyldt af lune og en dejlig selvironi, som Herning-drengen, som den søde konferenvier kaldte ham, også kunne spille med på. Man fik ikke meget konkret at vide om musikken, måske derimod nok om musikeres specielle form for humor. Igen må man sige selvironiske form for humor. Bojesen var virkelig morsom.

Ind imellem var der altså også god musik. Og festlig musik. Ganske overraskende indledtes med en festouverture af Sjostakovitj. Den store russer nød midt i et alvorstungt kunstnerisk virke også at beskæftige sig med musikkens lettere genrer. Og hvis jeg må glemme en lidt sødladen ”Prayer” til allersidst, så blev der sluttet af med en charmerende udført ”Wonderful”-duet fra Berlins ”Annie get your gun”. Her var det altså Lasse-Kahlke og Lodahl, som sang. (Jeg havde en svaghed for Irving Berlins musical allerede i min drengetid, da det gjorde et uudsletteligt indtryk på mig, da jeg hørte en midaldrende aalborggenser henrykt meddele ”Ja, hun er altså dejlig, hende Annie Get”)
.

Historier om Romeo og Julie

I anden del kom der også en tæt musikalsk tråd, nemlig historien fra Verona om Romeos og Julies umulige kærlighed. Det skete først med en smagsprøve fra Tjaikovskijs fantasiouverture, og så kan man jo diskutere, om der ikke var skåret for meget af den væk. De næste uddrag var med Romeo fra Gounods opera og Bernsteins ”West Side Story”, den moderne kraftfulde musical-version af historien, hvor Romeo og Julie hedder Tony og Maria og har hjemme i 1950’erne på Upper Manhattan omtrent der, hvor nu Lincoln Center med den nye Metropolitan Opera ligger. Man sad og fik lyst til at se og høre en sceneopførelse af musicalen med Sofie Lassen-Kahlke og Peter Lodahl. Hans tenor passer ideelt til Toný, og hendes charmerende sopran har den rette musikalske udtryksfuldhed som Maria.

En væsentligere musikalsk tråd var de spredte tenorarier med Peter Lodahl fra Farinellis sang med vinger over ”La bohème” og den meget smukt lyrisk klingende ”Una aura amorosa” fra ”Cosi fan tutte” til Gounods og Romeos ”Ah, leve-toi solei”, som også ville have begejstret et fransk operapublikum. Det var dejligt at høre Lodahs sikkert beherskede og fornemt formede operasang. .

Michael Bojesen morede sig og morede os, men ellers styrede han med sikker og veloplagt hånd det naturligvis velspillende Aarhus Symfoniorkester – når han altså fik lov.  Skal man nu vise, at man er anmelder, så kunne man måske efterlyse lidt mere pianissimo ind imellem i orkesterspilet netop i Symfonisk Sals fine akustik. Det er ikke det samme, at det skal gøres ligeså de andre steder, hvor nytårsturnéen kommer. Denne nytårskoncert spilles i fire forskellige sale, som hver kræver en ny indstilling.

Det er en nytårskoncert, som man bliver i godt humør af – også i ørerne, og det er trods alt det væsentligste
.

Nytårskoncerten gentages i Symfonisk Sal Aarhus torsdag 9. januar og fredag den 10. kl. 19.30 samt lørdag den 11. kl. 12.00 og kl. 19.30.

Koncerten gentages også på en turne til Vejle Musikteater mandag den 6., Skanderborg Kulturhus tirsdag den 7. og Morsø Teater onsdag den 8. januar, alle aftener kl. 19.30.