Kulturkompasset | critics of culture events

Keith Warner ny operachef i København


Keith Warner udnævnt til ny operachef på Det Kongelige Teater

KEITH-WARNER. foto: Semperoper Dresden

KEITH-WARNER. foto: Semperoper Dresden

Det er en af verdens mest efterspurgte instruktører, der fra august 2011 kommer til at lede Den Kongelige Opera sikkert videre i ambitionen om et kunstnerisk `next level´
.

Keith Warner tiltræder 1. august 2011, og vil fra 1. juni i år fungere som konsulent for teatret med henblik på fastlæggelse af repertoiret for de kommende sæsoner

personal, cultural, ethnic, religious and economic• Genito-urinary system buy viagra online.

. Det var et enigt ansættelsesudvalg, der besluttede sig for at pege på Keith Warner som den mest indlysende og ambitiøse kandidat til posten.

Bestyrelsesformand Lars Pallesen: ”Med udnævnelsen af Keith Warner får Den Kongelige Opera en markant international skikkelse i spidsen
. Derved har vi sikret os en profil, der kan være med til at videreudvikle det høje kunstneriske niveau, vores opera har fået de senere år. Vi ønsker at have en kongelig opera i Danmark, der kan måle sig med den internationale elite, og med Keith Warner i front får vi en troværdig garant for, at der både udvikles og udfordres – med et åbent vindue til den internationale operaverden
. Det kan alle operaelskere glæde sig til.”

Teaterchef Erik Jacobsen: ”At få en så kunstnerisk lysende og kompetent profil som Keith Warner i spidsen for Den Kongelige Opera, er lidt af et scoop. Det Kongelige Teater har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Keith Warner ved flere lejligheder, senest i forbindelse med opsætningen af Wozzeck i 2008/2009. Keith Warner er et dybt engageret menneske, en fantastisk inspirator og en meget stor kunstner. Hans erfaring såvel kunstnerisk som ledelsesmæssigt indenfor operaens verden spænder vidt, og vi er utrolig glade for at kunne byde velkommen til en så værdig afløser for Kasper Holten.”

Keith Warner er født i London i 1956, og har studeret engelsk og drama på Bristol Universitet. Han har iscenesat mere end 150 skuespil, musicals og operaer i mere end 20 lande, og regnes i dag for en af verdens førende instruktører. Af operaiscenesættelser kan nævnes uropførelsen af John CaskensGod’s Liar i London, Wagners Lohengrin i Bayreuth, Brittens Skruen strammes i Brüssel og iscenesættelser af Wagners Nibelungens ring i både Tokyo og på Covent Garden i London. Keith Warner har været en del af ledelsen på både English National Opera i London og The Scottish Opera i Glasgow og har været kunstnerisk leder af Opera Omaha i Nebraska, USA. Udover sin instruktørvirksomhed har Warner skrevet libretto til to operaer af David Blake, og har fungeret som gæsteprofessor i skuespil og instruktion i både USA og Storbritannien. Keith Warner debuterede på Det Kongelige Teater i 2006 med sin iscenesættelse af Mozarts Don Juan og stod senest bag iscenesættelsen af Bergs Wozzeck, der havde premiere på Det Kongelige Teater i december 2008.

I alt 47 personer søgte stillingen som operachef.

Ansættelsesudvalget består af Lars Pallesen (bestyrelsesformand), Erik Jacobsen (teaterchef), Ellen Horn (bestyrelsesmedlem), Gitta-Maria Sjöberg (repræsentant, operasolisterne), Ola Nilsson (repræsentant, kapellet), Pia Rose Hansen (repræsentant, koret).

Tagged as: ,