Kulturkompasset | critics of culture events

Olafur Eliasson og Tivoli indgår lampe samarbeide – Little Sun


Olafur Eliasson og Tivoli indgår lampe samarbeide 

 Little Sun,  co founder Olafur Eliasson. Photo Tomas Gislason 2012


Little Sun, co founder Olafur Eliasson. Photo Tomas Gislason 2012

KØBENHAVN/DANMARK: Den internationalt berømmet dansk islandske kunstner Olafur Eliasson og Tivoli indgår i et samarbejde.  Der skal bl.a. samarbejdes og udvikles en ny signaturlampe til forskønnelse af Tivoli-Haven. Samarbejdet der har været et stykke tid undervejs kan betegnes som et kunstnerisk scoop. Samarbejdet vil yderligere sætte Tivoli på det internationale verdenskort

Olafur Eliasson og Little Sun designer nye lamper til Tivoli

 Forlystelseshaven Tivoli er indgået i et spændende samarbejde med den verdenskendte dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson og hans prisbelønnede Little Sun-projekt. I 2017 vil en ny bæredygtig lampe lyse i Tivoli, og en særlig Tivoli Little Sun-lampe vil komme til salg.

Olafur Eliasson har bjergtaget verden i årtier med sine kunstværker af flygtige materialer som  lys og tåge, og sine store installationer i det offentligt rum. I Danmark er Your rainbow panorama, den 150 m lange, cirkelrunde glasgang på toppen af ARoS i Aarhus, de store glaslamper i Operaen ogCirkelbroen blandt Eliassons blivende værker.

Efter en række kreative møder mellem Eliasson, Little Sun og Tivolis Udviklingsafdeling kan Tivoli nu offentliggøre det nye, spændende samarbejde om udvikling af en ny signaturlampe til forskønnelse af Tivoli-haven samt en Tivoli Little Sun-lampe, gæsterne kan købe med hjem.

Tivolis administrerende direktør, Lars Liebstglæder sig over at Tivoli får nyt lys i nær fremtid:
Olafur Eliasson er en kunstner, hvis værker bringer mennesker sammen og skaber mulighed for forundring. De to elementer har også været vigtige for Tivoli, de er vigtige dele af vores DNA. Jeg er sikker på, at samarbejdet med Olafur Eliasson og Little Sun vil løfte Tivolis design til nye højder samtidig med, at vores grønne profil styrkes og gæsteoplevelsen forbedres. ”

Olafur Eliasson er begejstret for med  Little Sun at skulle designe en lampe til et af Danmarks nationale ikoner:

Op gennem historien har Tivoli brugt lyset til at skabe en magisk steming, hvor drøm og virkelighed blandes sammen. Det er en lysende oase midt i København, et sted hvor vi kan give slip og dele både spænding og glæde – hvor der er plads til leg. Men det er også et sted, der taler til folks kreativitet og drømme. Både de nye lamper i haven og Tivoli Little Sun-lampen vil forstærke oplevelsen af, at lys ikke bare er funktionelt, men også har en følelsesmæssig kvalitet. At anvende vedvarende energi og solcelleteknologi er at vise vejen til en bæredygtig fremtid. Jeg ser meget frem til at digte med på Tivolis fremtid med de nye lamper.”

Om Olafur Eliason

Olafur Eliasson (født 1967, København) er en dansk-islandsk kunstner, som spænder fra  installationer, malerier, skulpturer, over foto og film til pavilloner og senest også bygningsværker. Eliasson har udstillet over hele verden – bl.a. på Museum of Modern Art i New York, Louisiana Museum of Modern Art, Humlebæk, Astrup Fearnley Museet i Oslo, Moderna Museet, Stockholm, Long Museum i Shanghai samt på Venedig Biennalen. I 2003 blev The weather project på Tate Modern i London set af mere end 2 millioner besøgende.Eliassons projekter i det offentlige rum inkluderer Green river, der blev vist i flere byer fra 1998-2001:  The New York City Waterfalls, 2008: facaden på Harpa Reykjavik Concert Hall and Conference Centre (i samarbejde med Henning Larsen Architects), 2005–2011. Hans værker indbefatter også Ice Watch, hvor Eliasson og geolog Minik Rosing transporterede massive blokke af is fra grønlandske gletschere til offentlige pladser i København (2014) og Paris (2015) for at øge opmærksomheden på de globale klimaforandringer.

Eliassons studie i Berlin, som han etablerede i 1995, har i dag ca. 90 håndværkere, specialiserede teknikere, arkitekter, arkivarer, kunsthistorikere, filmfolk, administratorer og kokke tilknyttet. De udvikler, eksperimenterer og skaber kunstværker til udstillinger, ligesom de kommunikerer både digitalt og på tryk. Siden 2012 har Eliasson, sammen med ingeniør Frederik Ottesen, stået i spidsen for det sociale, globale projekt Little Sun. I 2014 grundlagde Eliasson og Sebastian Behmann Studio Other Spaces for at fokusere på tværfaglige og eksperimenterende byggeprojekter i det offentlige rum.

Om Little Sun

Little Sun er en social virksomhed og et globalt projekt stiftet af kunstneren Olafur Eliasson og ingeniøren Frederik Ottesen for at skaffe ren, pålidelig og billig energi til de 1,1 mia. mennesker i verden, der lever i områder, hvor der ikke er el-forsyning. Salget af Little Sun-lamper i områder med el-forsyning gør det muligt at sælge lamperne i områder uden el-forsyning til en billigere pris, og dermed forsyne området med  et rent alternativ til belysning fra den giftige, brændstofbaserede energi. Little Sun-projektet blev officielt igangsat i juli 2012 på Tate Modern i London. Siden da er mere end 430.000 solarlamper distribueret i hele verden, ca. halvdelen af dem i områder uden el-forsyning.

 

 The power of the sun in the palm of your hand

Little girl reading. Foto: Franziska Russo

Little girl reading. Foto: Franziska Russo

Artist Olafur Eliasson and engineer Frederik Ottesen developed Little Sun Original to bring clean, affordable light to the 1.1 billion people worldwide living without electricity in ‘off-grid’ areas. 

The iconic high-quality portable solar lamp is the perfect introduction to personal solar-powered light – it’s great for camping, festivals, at the beach, or for brightening your home, garden, or balcony

The first activity conducted by the School Has been that certified its Management System for Quality ,Laparoscopy in urology. What it Is and what are the signs. NOVA IVF.

.

Kids love the lamp – as a nightlight or for playtime – which makes it easy to teach them about sustainable living.

Featuring a dimmer, you can easily adjust the brightness of the lamp to what you need. 5 hours of charging in the sun produces more than 50 hours of light at the dimmest setting or 4 hours at the brightest setting.

 

 

Mere information:

littlesun.com

olafureliasson.net

http://www.tivoli.dk/en/om/virksomheden/csr

 

Twitter: @olafureliasson, @littlesun

Facebook: studioolafureliasson, ilovelittlesun

Instagram: studioolafureliasson, littlesunenergy

Tagged as: , , , , , , , , , , , , , , , ,