Kulturkompasset | critics of culture events

Tivolis Sommerrevy 2015 presentert


Stærkt revyhold klar til ny omgang TAM TAM 2015

Tam Tam holdet 2015. Foto: Tivoli

 

Med Bodil Jørgensen, Ole Thestrup, Ditte Gråbøl, Lene Maria Christensen,

Thomas Mørk, Pelle Emil Hebsgaard samt Szhirley og Rikke Hvidbjerg

 

KØBENHAVN/DANMARK: Tivoli og The One and Only Company løfter nu sløret for det revyhold, der skal bygge videre på revysuccesen i Glassalen til næste år. Det sker med nogle af landets sjoveste skuespillere – og ikke mindst Danmarks nye store revystjerne Bodil Jørgensen, der blev tildelt Årets Dirch som bedste revyskuespiller i år. Der er premiere på sommerrevyen den 28. maj 2015. Efter Tivoli stikker revyen over broen og spiller i Musikhuset Aarhus i forbindelse med Aarhus Festuge.

Skuespillerne om bord på det seks mand store revyhold har alle bevist deres talenter udi det skæve, det urkomiske og med det særlige øje for timing – både på de skrå brædder og på film. Revybesætningen tæller også sangerinderne Szhirley og Rikke Hvidbjerg, der sammen med det øvrige hold skal få sparket revyen musikalsk godt ud over scenekanten. Det er den erfarne og prisvindende instruktør Joy-Maria Frederiksen, der atter styrer løjerne fra instruktørstolen.

Med TAM TAM i Glassalen har København fået sin egen revy, og der bygges nu videre på dette års revysucces. I år lagde knap 40.000 revygæster vejen forbi Tivoli, og anmelderne kvitterede med flotte stjerner og rosende ord til revyholdet. Musik og takt holder kapelmester Joakim Pedersen, der blev nomineret til Årets Revykomponist 2014.

Bodil Jørgensen retur

Ikke alene vandt hun publikums hjerter, men anmelderne tog hun også med storm; Bodil Jørgensen blev det helt store revynavn i 2014. Med indsatsen i Tivolis sommerrevy modtog Bodil Jørgensen den ærefulde pris Årets Dirch, der uddeles til årets revykunster. En alvorlig ulykke satte dog en brat stopper for Bodil Jørgensens fortsatte medvirken i revyen. Men fra næste år kan publikum se frem til at få Bodil Jørgensen retur på revyscenen i Tivoli.

Ole Thestrup i revyselen

Tam Tam 2015 i Glassalen, Tivoli

Med sin fandenivoldske facon har Ole Thestrup gjort sig bemærket i utallige teater-, tv- og filmproduktioner. Gennem en menneskealder har han underholdt fra scenekanten bl.a. i Woyzeck på Betty Nansen og i filmen Blinkende lygter. Lige nu vækker han opsigt i netundertrøje og læderbuks i De Tre Musketerer på Østre Gasværk. Sommeren næste år bliver revytid for den garvede gavflab, når han skal slå sig løs i Tivoli.

Erfarne og nye revyskud

Med et hav af revyopsætninger på CV’et er Ditte Gråbøl TAM TAM-holdets erfarne rotte. Hun har sat gang i lattermusklerne med sin tørre og ligefrem facon. Gråbøl kommer frisk fra Nykøbing F. Revyen, der i år blev Årets Revy, hvor hun bl.a. leverede en kritikerrost parodi på Marianne Jelved.

Thomas Mørk er vant til at høste grin hos publikum bl.a. gennem sit makkerskab med Niels Olsen i Cirkus Montebello. Thomas Mørk har haft sin gang på Det Kongelige Teater og har herudover optrådt på række københavnske scener. Nu kridter Thomas Mørk skoene til Tivolis revyhold.

Med sin helt særlige charme og underspillet tilgang til både de alvorlige og humoristiske roller, har Lene Maria Christensen vundet danskernes hjerte og modtaget flere priser for sit talent. Hun har medvirket i et hav af roller på film, tv og teater, hvor hun har charmeret og vakt latter bl.a. i Sover Dolly på ryggen og tv-serien Lulu & Leon.

Holdets unge hanløve er talentfulde Pelle Emil Hebsgaard, der også medvirkede i TAM TAM 2014. Et energisk stjernefrø, der ikke alene har fremvist sine talenter i store musicalopsætninger, men nu også har udvidet palletten med revy. Har i efteråret 2014 netop modtaget talentprisen Believe-in-You-pris fra Lauritzen Fonden.

Glassalen i Tivoli fotografert i 2014 av Henning Høholt
Det berømte spillestedet hvor verdensstjerner har opptrådt, selv har jeg opplevet bl.a. Josefine Baker for mange år siden.

Prisvindende instruktør

Joy-Maria Frederiksen var kvinden i instruktørstolen i 2014, og derfra fik hun i den grad sat Tivoli-revyen på Danmarkskortet. Om opgaven til næste år siger Joy-Maria Frederiksen:

”Jeg glæder mig til at fortsætte, hvor vi slap. Jeg er selvsagt vildt begejstret for vores nye hold. Det er en kæmpe glæde at have Bodil Jørgensen tilbage igen, og når man ser hende sammen med Pelle Emil Hebsgaard, Ditte Gråbøl, Thomas Mørk, Lene Maria Christensen og Ole Thestrup, tegner der sig et lyst billede af TAM TAM 2015. Szhirley og Rikke Hvidbjerg vil igen være vores vokale ledestjerner, og sammen med Joakim Pedersen og hans band vil de igen garantere et skyhøjt musikalsk niveau”.

Læs mere om sommerrevyen og de medvirkende på www.tamtamrevy.dk

Revy i Tivoli gennem mere end 130 år
Tivoli har en lang revytradition. Første gang, der blev spillet revy i Haven stod kalenderen på år 1884 og gik under navnet Sommerrevyen. Det var Vilhelm Petersen, der lancerede revyen, og den blev så populær, at selv Kongehuset kiggede forbi Glassalen. Siden har navne som Carl Alstrup, Dirch Passer, Jørgen Ryg, Ulf Pilgaard, Lisbet Dahl, Trine Dyrholm, Preben Kristensen og andre af tidens store skuespillere sat deres humoristiske fingeraftryk på revyerne. Nu bygges der så igen videre på morskabstraditionerne og det sker med et stærkt musikalsk islæt.

 

TAM TAM i Glassalen – Premiere torsdag den 28. maj 2015 kl. 20.00
Spilledage:
Tirsdag kl.19.30, onsdag kl. 20.00, torsdag kl. 17.00 og kl. 20.00, fredag kl. 19.30, lørdag kl. 15.30 og kl. 19.30Billetpriser:                                   A                          B                          C

Fredag-lørdag                              kr. 465                kr. 415                kr. 325

Øvrige dage                                  kr. 435                kr. 385                kr. 295

Billetten er inkl. entré til Tivoli ekskl. Gebyr
Billetter kan købes via www.tamtamrevy.dk

Under Aarhus Festuge 2015 28. august – 6. september vil ”TAM TAM i Glassalen” kunne opleves i Musikhuset Aarhus

(Taken from: http://www.acc.org/media/highlights/medication1.html)of the future. For these pregnant women, the pregnancy seems to be es – in the course of pregnancy. From this point of view, the success story.

. Billetter købes fra i dag på www.musikhusetaarhus.dk

Tagged as: , , , , , , , , , , ,