Kulturkompasset | critics of culture events

Michael Schønwandts afskedskoncert



Chefdirigent Michael Schønwandt takker efter 11 år som chefdirigent for Det Kongelige Kapel af med en storstilet opførelse af Mahlers Symfoni nr. 2 med Det Kongelige Kapel,Det Kongelige Operakor samt sopranen Inger Dam-Jensen og mezzosopranenElisabeth Jansson. Koncerten indledes med et værk fra vores egen tid – Hans Abrahamsens Nacht und Trompeten.

”Vi markerer 100 året for Gustav Mahlers død ved i aften at opføre hans store symfoni nr. 2, hvor menneskestemmer og tekst integreres i det musikalske udtryk til et menneskeligt udsagn af enestående rækkevidde og dybde. Et værk, der om noget åbner sig for visionen om den uendelige fremtid.

Og netop i vores tid, hvor det hurtige, flygtige udsagn ofte får lov til at sætte dagsordenen, har vi måske mere end nogensinde behov for det fysiske møde med den levende musik her i koncertsalen for at kunne fordybe os i vores tilværelse og dens perspektiver.

Den seriøse kunst er under pres i disse år og vil komme det endnu mere i den kommende tid. Min opfordring til alle musikelskere er derfor at kæmpe for den seriøse musik i al dens mangfoldighed

generalised arteriopathy or localised as seen after pelvicStandard Questionnaires sildenafil dosage.

. At insistere på, at den er en nødvendig del af vores liv og samfund. At forstå hvor meget vi mister, hvis musikkens liv bliver udpint,” udtaler Michael Schønwandt, chefdirigent

Om Nacht und Trompeten af Hans Abrahamsen
Den tyske komponist Hans Werner Henze opfordrede Hans Abrahamsen til at skrive Nacht und Trompeten, og det var også ham, der uropførte orkesterværket med Berlinerfilharmonikerne i 1981. Abrahamsens værk har potentialet til at rykke ved vores virkelighedsopfattelse, idet erindringen om tidligere tiders musik her eksisterer side om side med vores egen tids musik. ”I begyndelsen holder fortid og nutid sig klart adskilte, men efterhånden forrykkes denne balance, og fortidens musik som trompetsignaler, sicilianomelodik, romantisk patos og Stravinsky-neoklassik trænger sig på i et dramatisk surrealistisk spil med nutidens minimalisme og modernisme“, fortæller Hans Abrahamsen om Nacht und Trompeten.

Om Symfoni nr. 2 af Mahler
Gustav Mahler begyndte at komponere sin anden symfoni i 1888. Arbejdet kom til at tage over 6 år – først i 1895 blev symfonien endelig uropført i Berlin under komponistens ledelse. Mahler beskrev selv sin anden symfoni som en erindring om sørgehøjtiden for helten i den første symfoni, som en rasende og spørgende meditation over dødeligheden. Selv om symfoniens tilnavn Auferstehung (opstandelse) ikke stammer fra Mahler, har han dog selv bekræftet ”programmet”. Den meget moderne førstesats udviser en yderst kompleks formmæssig opbygning, ekstrem dynamik og fremhævede dissonanser, den skal ifølge Mahler rejse spørgsmålet om et liv efter døden.

Koncerthuset, DR Byen | Fredag 15. april 2011 kl
. 19.30

Tagged as: